SORTE KUGLER VINDER ROBERT

07 FEB 2010

SORTE KUGLER løb i går med en Robert for publikumsprisen på Dansk Film Akademis årlige prisoverrækkelse. SORTE KUGLER er med over 400.000 tilskuere den mest populære danske film i biograferne i 2009. Komedien er skrevet og instrueret af Anders Matthesen og får dvd-premiere februar 2010.


  1. 23 FEB 2010
    SORTE KUGLER - NU PÅ DVD OG BLU-RAY


  2. 11 FEB 2010
    3 ZULU AWARDS TIL SORTE KUGLER

    SORTE KUGLER og Anders Mattesen vinder ZULU AWARDS for årets danske film, året danske skuespiller og danske kvindelige birolle. 


    Årets Danske Film
    Sorte kugler
    Anders Matthesen


    Årets Danske Skuespiller
    Anders Matthesen 
    Sorte kugler


    Årets Danske Kvindelige Birolle
    Iben Dorner Østergaard
    Sorte kugler


  3. 20 APR 2011
    LIMBO på CPHPIX

    Filmen er et resultatet af et samarbejde mellem Nimbus Film og SF Norge og er instrueret af norske Maria Sødahl, som blev uddannet ved Den Danske Filmskole i 1993. Filmens fotograf er Manuel Claro, som ligeledes er fra Den Danske Filmskole og har fotograferet prominente danske film, som KANDIDATEN, ALTING BLIVER GODT IGEN og senest Lars Von Triers MELANCHOLIA. Danske Niels Seier har stået for filmens produktionsdesign.


    Om filmen:
    Livet i limbo mellem hjemland og eksotiske udstationeringer er rammen for norske Maria Sødahls spillefilmdebut om en kvindes sammenbrud i Trinidad i 1970´erne. Sonia ankommer fra Norge til Trinidad for sammen med sine to børn at slutte sig til sin mands liv i varmen. Før hun kunne rejse, skulle hun have sin mor på plejehjem, og hun mistænker hurtigt, at hendes mand har haft en affære inden hendes ankomst et halvt år efter ham. Mistankerne bliver kun forstærket af mødet med den dekadente livsstil, hvor den svenske udlandsveteran Charlotte hurtigt indvier hende i rutinerne med endeløse selskaber og konstant sladren. Det afdæmpede melodrama skildrer med fokus på de medrejsende hustruers skæbner det privilegerede eksillivs udfordringer med flotte skuespilpræstationer og forførende miljøer hele vejen rundt. Ikke mindst Lena Endre tegner et gribende portræt af en kvinde, som i mødet med Sonias friske blik på hendes hverdag begynder at tvivle på sine valg i livet.” – beskrivelse fra CPHPIX 
    Limbo vises på CPHPIX på følgende dage og steder:


    24/04 | 21:30 | 80 kroner | Vester Vov Vov | 
    26/04 | 19:00 | 80 kroner | Palads | 
    01/05 | 12:00 | 75 kroner | Grand |



  4. 24 AUG 2011
    BORA BORA SOUNDTRACK PÅ ITUNES

    Soundtracket fra filmen Bora Bora kan nu købes og downloades fra iTunes:
    http://itunes.apple.com/dk/album/bora-bora-soundtrack/id459415292

    Filmen har premiere den 1. september 2011!


  5. 31 AUG 2011
    INTERVIEW: HANS FABIAN WULLENWEBER

    For fem år siden indspillede instruktør Hans Fabian Wullenweber dokumentaren "Idas vilje". Et portræt af en pige, der vokser op med store familieproblemer og løber hjemmefra, men formår at bevare sin fornuft, eftersom hun er god til at danse. Hovedkarakteren i hans ungdomsfilm "Bora Bora", der får premiere den 1. september, er inspireret af virkelighedens Ida.

    "Jeg ville gerne lave en musical om en person, der har en fysisk evne, som er en ventil for hende, når hun har det svært," siger Hans Fabian Wullenweber.

    I "Bora Bora" er det blevet til teenageren Mia spillet af Sarah-Sofie Boussnina. Hun døjer med en kontrollerende mor, men er i stand til at opnå et frirum, fordi hun kan løbe usædvanligt hurtigt. Talentet bringer hende ind i et fællesskab af unge, der har forladt deres bagland og samler penge sammen til et fælles hjem gennem lommetyverier. Mia lærer, hvor eftertragtet det er at være hurtigere end politiet.

    Læs hele interviewet på: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2011/August/Ikke-bange-for-klicheerne.aspx?


  6. 13 SEP 2011
    BORA BORA STORHITTER!

    Særligt piger fra 6-16 (og deres mødre – og bedstemødre!) strømmer i biografen for at se og høre Bora Boras farvestrålende og musikalske actionunivers.

    Det vælter ind med positive reaktioner på filmens facebookside, som på bare få uger har fået over 10.000 likes:
    http://www.facebook.com/boraborafilmen

    Filmen handler om den 16 årige Mia, der er på kant med alle. Det går skidt i skolen, og hendes mor er konstant efter hende. En dag møder Mia Zack, der tilhører en gruppe unge lommetyve, som samler penge ind til at skabe deres eget sted – et sted uden voksne.

    Hovedrollen spilles af den populære Sarah-Sofie Boussnina, filmen er instrueret af Hans Fabian Wullenweber og produceret af Stine Spang Hansen for Nimbus Film.